Pressemøde i Københavns Lufthavn, minut for minut: Udlevering af Camilla Broe (eb.dk, 4. sept. 2009)

Posted by admin on september 4th, 2009

7:57    Pressen ankommer til VIP-rum i Kastrup.
7:58     Lokalet er ganske lille, og fotografer fra en halv snes medier kæmper om pladsen, mens politi og vagter venter Camilla Broes ankomst.
7:58    Camilla kommer ind i lokalet.
7:59    Sammen med sin søster, betjente …
7:59    Der bliver budt velkommen også til forsvarer Michael Juul Eriksen.
7:59    Der advares om at tage til kontakt til Camilla under flyvningen.
8:00    Michael Juul Eriksen byder velkommen og kommer med indledende bemærkninger.
8:00    Eriksen benægter citat fra medierne om, at hun skulle have haft med narkotiske stoffer at gøre.
8:00    - Det er et historisk øjeblik, siger Eriksen og henviser til brug af terrorpakken fra 2002.
8:01    - Det er en frustrerende situation, hvor Camilla presses til tilståelse, da hun ikke kan være væk på ubestemt tid.
8:02    - Forsvaret fik oprindeligt medhold i byretten samt i, at USA skulle sende mere materiale. Dette er aldrig sket. Her hopper kæden af for Eriksen og Camilla.
8:03    - Eriksen står uforstående over for uenigheden om, hvilke regler udleveringen sker efter. Det skuffer Eriksen og Camilla.
8:03    - Camilla har de seneste måneder været under et umenneskeligt pres, siger Eriksen.
8:04    - Udleveringen er et udsagn for den manglende retssikkerhed, der nu hersker i DK, lyder det fra Eriksen.
8:04    Camilla tager ordet. Hun ser træt ud.
8:04    - Camilla blev vækket midnat med nyheden om det godkendte anklageskrift. Hun bad om fax, men det havde politiet ikke modtaget.
8:05    - Hverken Justitsministeriet, forsvaret eller Camilla selv har indblik i anklageskriftets indhold.
8:05    Camilla har ikke fået prøvet det nye anklageskrift ved en domstol i DK.
8:06    - Jeg er blevet en brik i et politisk spil, siger Camilla.
8:06    - Retssikkerheden og retfærdigheden findes ikke mere! lyder det fra Camilla.
8:07    TV2 spørger til Camillas tanker …
8:07    - Jeg ryster over det hele. Hvis jeg ser fattet ud, så er jeg det ikke.
8:07    - Jeg aner ikke, hvad jeg er oppe imod.
8:08    106.000 ecstasy-piller er meget?
8:08    - Selvfølgelig skal vi se bevismaterialer.
8:08    Hvad gør man som mor?
8:08    - Man prøver at være stærk og siger: vi skal nok klare det!
8:09    Kommer du ud mod kaution?
8:09    - Det ved jeg ikke, men vil selvfølgelig prøve det.
8:09    Eriksen: Der bliver formodentlig retsmøde på tirsdag i Miami. Torsdag tages der nok stilling til kaution.
8:10    Hvad ville du sige til Lene Espersen (daværende minister)?
8:10    - Det nye anklageskrift er strikket sammen i hast. Det er en svinestreg.
8:11    - Jeg har ingenting til over for Tonelli (ekskæresten)
8:11    - Min datter er i pleje. Jeg kender ikke reglerne for kontakt, men jeg regner med at kunne skrive breve. Håber på besøg, men det er svært med 10 timers flyvning. Det var hårdt at sige farvel til Isabella i går.
8:12    -Min datter er 10 år og ved, hvad der skal ske. Hun er bekymret. Største ønske er at besøge mig og svømme med delfiner!
8:12    - Isabella skriger på fred og ro og vil bare gerne være almindelig som andre børn.
8:13    - Det er et enormt salær, advokaten skal have.
8:13    Eriksen: det er helt andre summer end herhjemme.
8:13    - Ingen advokater forestiller sig, der skal køre en sag. Det bliver for dyrt.
8:14    - Indledende tiltage koster 50.000 dollars. Sagen vil koster over 1.000.000 dollar, og det kan vi ikke rejse.
8:14    Camilla: Jeg har gode veninder i Flordida, men aner ikke, hvad der skal ske.
8:14    - Jeg må have et billede af min datter + 200 dollar med.
8:15    Eriksen: Det er dårlige forhold – dårligere end vi kender det herhjemme.
8:15    Hvorfor er amerikanerne så ivrige?
8:15    - Det er et godt spørgsmål. Præsten i fængslet spurgte også i går.
8:15    Eriksen: De har aldrig vist noget til Camilla.
8:16    - Det får hende udleveret hende på et ændret lovgrundlag. Vi føler os også snydt over det ændrede anklageskrift.
8:17    Eriksen: Jeg vil gerne tjekke, om anklageskriftet lever op til ministeriets krav. Proceduren ændrer hele grundlaget for udleveringen.
8:17    - Klageretten har sagt nej til opsættende virkning.
8:18    Punktet om conspiracy er pillet ud. Det fjerner 3 år af sigtelserne.
8:18    - Det oprindelige anklageskrift løber til 2001. Nu går det til marts 1998.
8:19    Journalist: Hvad vil Eriksen gøre?
8:19    Eriksen: Vi har udtømt alle muligheder i det danske retssystem.
8:19    - Vi må indgå en forhandling med USA.
8:20    Camilla: Jeg har ikke overskud til at forholde mig til at skrive retshistorie.
8:20    - Fristen om hjemsendelse efter et halvt kan forlænges, siger Eriksen.
8:20    Kæmper Camilla for sin uskyld, kan sagen trække ud i årevis.
8:21    Eriksen: Lader amerikansk forsvarer tage stilling til eventuel aftale om tilståelse.
8:21    Camilla: Jeg giver køb på min uskyld ved at tilstå, men har ikke taget stilling til det endnu.
8:21    Har du vidst, hvad der foregik?
8:22    Camilla: Nej, jeg nægter mig skyldig.
8:22    Eriksen: Citater om Camillas vidende om stoffer er forkerte.
8:22    Camilla: Det er fristende at tage en straf på 3 år frem for at køre sagen.
8:23    Hvorfor pressemøde i stedet for familie?
8:23    Eriksen: Det er politiets idé.
8:23    Camilla: Jeg bliver hentet af amerikanerne efter mødet.
8:23    Hvad har medierne betydet i sagen?
8:24    Eriksen: Vi har villet gøre omverdenen opmærksom på, hvad der sker.
8:24    Hvad har du sagt til Isabella om mediedækningen?
8:24    - Isabella er ligeglad med medierne. Hun vil bare sjippe og lege.
8:24    Hvad er det mest rystende?
8:25    - Afslag fra Procesbevillingsnævnet.
8:25    Hvordan bliver fængslet i USA sammenlignet med Helsingør?
8:25    - Aner det ikke, men jeg er indstillet på, at det bliver slemt.
8:26    - Jeg skal sikkert dele celle med en anden. Jeg håber, det er en, jeg kan enes med.
8:26    - Min far kommer muligvis og bistår mig. Jeg er sikker på, han nok skal være der for mig.
8:26    Der bliver sagt tak for nu.
8:29    Camilla har forladt lokalet. Familien er tilbage.
8:31    - Isabella har bare brug for at være en lille pige.
8:31    - Nu skal vi bare holde kontakten over til USA.
8:32    - Mine børn går på samme skole som Isabella, så min rolle bliver den samme som hidtil.
8:32    Der siges farvel til Betina og veninden Kamille Bacher.
8:35    Kamille bliver tilbage: – Det er dybt fortvivlende!
8:35    - Jeg kendte ikke Camilla dengang, men jeg tror ikke, hun kunne finde på det, hun er sigtet for.
8:36    Hermed slutter live-dækningen fra udleveringen af Camilla Broe i Københavns Lufthavn.

http://ekstrabladet.dk/112/article1215747.ece

  • Share/Bookmark

Tags: , , ,

Leave a Reply