Camilla Broe

Opdatering vedr. indsamlingen, og Camillas frigivelse kommer om lidt.

Betina Broe: Jeg besøgte Camilla i Miami Federal Detention Center, mandag den 28.e og tirsdag den 29.e september i løbet af to timer. Vi fik lov til at sidde sammen ved et bord i et lokale med ca. 100 mennesker. Meget larm og koldt… Læs mere her.

Vi mangler stadigvæk mange penge til at betale hendes amerikanske advokat, da den danske stat IKKE yder nogen retshjælp.Camilla´s advokat i USA hedder Theresa Van Vliet. Hun skulle som retainers fee have 30.000 USD (ca 153.200 DKK ifølge kursen 10. sept) for at gå igang og repræsentere Camilla. Dette beløb er nu blevet brugt. Vi mangler nu yderligere 28.100 USD for at betale hendes amerikanske advokat, hvilket så betyder yderligere ca 141.950 DKK .

Hjælp os gerne med at sprede budskabet og få igang en debat, hvor i gerne må linke til www.camillabroe.com.

Hvis man ønsker at hjælpe, kan man enten indbetale et beløb til:

Lån & Spar Bank A/S reg. nummer. 0400 kontonr. 4015105505

Eller kan du støtte Camilla via SMS på følgende måde:
send CAMILLA til 1220 og du støtter dermed Camilla med 50 kr. 
(Det koster normal trafiktakst at donere. SMS-donationen er udbudt af Betina Broe, Vesterbrogade 24B, 1620 KBH V. Teknisk support vedr. sms-donation: +45 35353511)

Her er info hvis I vil sætte penge ind på hendes inmate konto så hun har penge at bruge i fængslet:
Ring 001-800-634-3422, tryk alternativ 2. Angiv kreditkort nummer, navn, adresse, + Inmate number #(J) 82672-004 + city code FBOP, DC (via Western Union)

Økonomisk støtte kan nu også gøres via PayPal. Log ind på Camilla’s Paypal konto helpcamillabroe@gmail.com

Camilla og Isabella er taknemmelig for enver form for støtte.
Mange tak fra Betina Broe, Kamille Broe Bacher og nærmeste venner, på vegne Camilla og Isabella.

Indsamlet beløb: 17. september 2009

Til alle jer fantastiske mennesker som støtter Camilla, så er indsamlingen oppe på 162.674 kroner i alt, og flere skulle være på vej. (153.127 kroner som vi allerede har sent af sted til advokaten + 9.547 kroner). Det er helt fantastisk. Tusinde tak til alle jer der støtter Camilla!!! /Betina Broe

Camilla Broe er blevet udleveret fredag 4. September. Læs mere om pressemødet i Københavns Lufthavn, minut for minut.

Camilla Broe´s sag er grotesk af tre grunde:

1. Sagen er forældet. Forældelsesfristen på 5 år er blevet tilsidesat. De forhold, Camilla, bliver anklaget for, vedrører perioden fra 1997 og frem til 16. marts 1998. Imidlertid blev sigtelsen mod hende først rejst d. 26. marts 2003. Ifølge juraen må der ikke herske tvivl om forældelsesfristen. Men faktum er, at forældelsesfristen klart er overskrevet med 10 dage.

2. De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at Camilla skulle have begået noget kriminelt. Hun udleveres altså fra Danmark på begæring fra de amerikanske myndigheder, men uden at der er fremlagt noget bevis for det rimelige i udleveringen. Det virker, som om man er totalt retsløs i det danske samfund, når USA anmoder om udlevering. Det er i allerhøjeste grad krænkende for retsbevidstheden og retssikkerheden.

3. En stor jury i USA godkendte USA´s nye anklageskrift torsdag kl 23 dansk tid. Da Camilla blev udsendt fredag kl. 11.25  havde Danmark IKKE modtaget det nye anklageskrift – ej heller Justitsministeriet. Det nye anklageskrift nåede først til Danmark lørdag morgen, dvs. for sent til at gøre indsigelser. (Justitsministeriet havde i forbindelse med, at de godkendte udleveringen i 2008 krævet at visse punkter var fjernet, hvilket de ikke var blevet.) Dette anklageskrift nåede så ikke at blive prøvet ved de danske domstole.

Det problematisk i sagen er bl.a. at Camilla ifølge det foreliggende anklageskrift risikerer at blive hængt op på forhold, som hun intet har at gøre med. Camilla kan nemlig ifølge amerikansk lovgivning gøres ansvarlig for hendes ekskærestes kriminalitet. Hvor grotesk det end lyder i danske ører, risikerer hun endog at blive straffet for kriminalitet, som ekskæresten begik, efter at hun havde afbrudt forholdet til ham.

Det er dybt foruroligende, at en dansk statsborger kan risikere at blive retsforfulgt på grundlag af et sådant anklageskrift.

Det er tilsyneladende denne himmelråbende uretfærdighed, der bevirker, at et nyt anklageskrift udarbejdes i 11. time. Problemet er bare, at Camilla er blevet udleveret fra Danmark med den usikkerhed som følger af, at de danske domstole ikke har haft mulighed for at forholde sig til det nye anklageskrift.

Det er justitsministeriet, og ikke domstolene, der er ansvarlig for udlevering af Camilla. Det er krænkende for ens retsbevidsthed, at det nye anklageskrift hastes igennem i 11. time, og at det ikke blev afprøvet ved domstolene.

Eftersom det er justitsministeriet, der er ansvarlig for udleveringen, og ikke domstolene, kan man med god grund spørge, om udleveringen blot sker for at bevare det gode forhold til USA? Det virker som om det blot drejer sig om storpolitik – og ikke om at overholde dansk jura.

Sagen er så principiel, at den burde have været afprøvet ved Højesteret, som Camillas advokat også udtrykkeligt har påpeget.

De menneskelige omkostninger er ualmindelig store for Camilla og for hendes 10-årige datter, Isabella, som nu skal i familiepleje

Alle, som hører om denne sag, er dybt rystede.

Håb og kærlige hilsner
Betina Broe og Kamille Broe Bacher

42-årige Camilla Broe er en normal dansk kvinde. Hendes levende øjne og store smil indtager alle, der nærmer sig hende. Hårdtarbejdende og glad. Mor til Isabella på 10 år. Men hendes situation er atypisk og ikke spor normal. Camilla ligner måske en drøm, men hendes liv i det sidste par år har været et mareridt, som kun de færreste kan forestille sig.

Hentet af politiet lige før jul
Kun 17 dage før jul 2007 bliver Camilla hentet på sit arbejde af to betjente. Hun bliver varetægtsfængslet og må sørge for, at hendes datter bliver hentet fra fritidshjem af et familiemedlem. Sigtelsen lyder på medvirken til smugling af 100.000 ecstacypiller helt tilbage i 1998. Camilla nægter sig skyldig og er fortrøstningsfuld og tror, at hun kommer ud snart. Hun stoler blindt på det danske retssystem, men må snart få øjnene op for en anden og mere barsk virkelighed.

Det er snart jul. Men der er ikke mange gaver under træet for den lille familie det år. Hele 10 måneder i rollen som varetægtsfængslet skal der gå, før Isabella og mor genforenes.

I klemme pga. terrorlovgivningen
Camilla Broe udvises nu til USA pga. terrorlovgivningen – en lovgivning der ingen sammenhæng har med den forbrydelse, hun er anklaget for. Terrorlovgivningen betyder i store træk, at en dansk statsborger kan udvises og dømmes i et andet land. Det er ikke kun terrorhandlinger, der kan udløse denne udlevering, men alle former for kriminalitet. Terrorlovgivningen betyder for Camilla, at hendes datter kan risikere at miste sin eneste forælder.

Dyre vidneudsagn og billigere straffe
25 august 2008, beslutter retten i Lyngby, at udleveringsbetingelserne ikke er opfyldt, og dermed at Camilla ikke kan udleveres til USA, hvorefter hun bliver løsladt efter næsten 10 lange måneder i Helsingør arrest. Anklageren kærer beslutningen på stedet, og Camilla skal nu i landsretten om selv samme udleveringsbegæring. Retssagen begynder den 3. december 2008.

Sagen bygger på vidneudsagn fra andre, der allerede er dømt i samme sag, og derfor har fået nedsat deres dom ved at vidne mod andre personer. Der foreligger ingen beviser mod Camilla. Anklagemyndigheden i Danmark har modtaget kendelser fra 2 retsindstanser, at yderligere bevismateriale er nødvendigt for at kunne vurdere sagen.

Udpeg en syndebuk og få strafnedsættelse
Camilla er et uskyldigt offerlam i en paragrafpagt Danmark har indgået med blandt andet USA. En dom for smugling i Danmark koster max 10 år, mens en dom i USA kan fratage 60 år af Camillas liv. For ikke at glemme Isabellas tid med sin mor.

I USA benytter man sig af ”Plea-bargain”. Det går ud på at tilbyde dømte kriminelle strafnedsættelse, hvis de udpeger andre sigtede som skyldige.

Plea bargain er en dårlig handel, hvor mere end én bliver snydt. Det har det danske retssystem for længst fundet ud af. Alligevel ofres en dansk mor hjerteløst til et uretfærdigt amerikansk retssystem, der efter danske målestokke bryder menneskerettighederne.

Stå sammen om at sikre danskeres retsfølelse
60 år er lang tid. Det er et helt liv. 6 sekunder indespærret for en forbrydelse, man ikke har begået, er 6 sekunder for meget. 10 måneders varetægtsfængsling på utilstrækkelige beviser og utroværdige vidneudsagn er umenneskeligt. En terrorlovgivning, der som udgangspunkt er møntet på terrorister, har lige nu konsekvenser for en lille familie i Danmark. Med denne lovgivning bliver barnet skyllet ud med badevandet, og barnet hedder i dette tilfælde Isabella og er 10 år.

……………………………………………………………………………..

Indlæg af Michael Juul Eriksen, Camilla Broes forsvarsadvokat

Der er ingen tvivl om at der er hjemmel til at udlevere en dansk statsborger. Det skal jo imidlertid ske i overensstemmelse med loven. For kort at ridse de problemstillinger der er op:

1) Der er en traktat mellem DK og USA om udlevering. Den sætter krav til at USA skal vise at der er beviser for at der er sket en overtrædelse af loven. I nærværende sag har Camille Broe nægtet sig skyldig.

Udleveringsloven sondrer mellem om der er en traktat om udlevering eller ej.

Både byretten og en anden afdeling i østre landsret har på den baggrund afsagt kendelse om at USA skal fremsende noget bevismateriale, idet er ikke ligger et eneste bevis i sagen. Der er kun en rapport om hvordan den amerikanske anklagemyndighed vurderer sagen.

Den sidste afdeling af østre landsret har imidlertid fundet at det er udleveringslovens krav der finder anvendelse, og at det er ligegyldigt om de krav der stilles i traktaten ikke er opfyldt, og at det derfor er uden betydning at USA ikke har fremsendt bevismateriale. Man begrunder fra landsrettens side ikke hvorfor man mener at traktaten ikke finder anvendelse.

I debatten her forudsætter mange i deres kommentarer at hun er skyldig og derfor er alt ok. Men vi har jo netop retssystemet til at afklare om en person er skyldig eller ej, og derfor kan vi ikke indlægge dette som en forudsætning.

Så et principielt problem i sagen er, om at der i orden at udsende en dansk statsborger til et andet land uden at dette land sender noget bevismateriale.

2) Af udleveringsloven fremgår at politiet skal undersøge en sag til bunds før justitsminesteriet træffer en afgørelse. I nærværende sag var der afsagt kendelse af både byretten og af østre landsret om at man skulle indhente yderligere materiale fra USA af hensyn til forsvarets muligheder for at forsvare sin klient. USA nægter imidlertid at fremsende noget af dette, men justitsminesteriet træffer alligevel afgørelse om udvisning. Det mener byretten ikke man kan. Østre landsret mener at afgørelsen ikke er ulovlig af den grund.

Efter det foreliggende består bevismaterialet i USA udelukkende af vidneudsagn fra vidner der har indgået såkaldte plea bargains aftaler med den amerikanske anklagemyndighed, dvs. fået reduceret deres egen straf for at pege på andre.

3) Justitsministeriet beskærer den amerikanske tiltale der går frem til 2001, således at hun maksimalt kan straffes frem til marts 1998.

Dette udløser et forældelsesproblem efter amerikansk ret fordi der er en generel regel om 5 års forældelse og anklageskriftet er først udfærdiget efter 5 års fristen.

Men den amerikanske anklagemyndighed laver en erklæring hvorefter de ikke mener sagen er forældet, fordi fristen skal løbe fra 2001 og ikke 1998, som de betragter som en hypotetisk situation. Forsvaret gjorde gældende at dette viste at USA ikke ville respektere den beskæring justitsminesteriet havde foretaget.

En amerikansk advokat har lavet responsum i sagen og argumenter ud fra nogle argørelser for at sagen oplagt er forældet.

Hvis der er tvivl om forældelse skal der ikke ske udlevering, og byretten fandt at der var denne tvivl, mens landsretten stillede sig tilfreds med erklæringen som sådan.

4) Der var en som kommenterede det humanitære. Efter loven skal der ikke ske udlevering hvis det strider imod humanitære hensyn.

Udleveringslovens § 7. Hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold, må antages, at udlevering ville være uforenelig mod humanitære hensyn, må udlevering ikke finde sted.

Byretten lagde her vægt på at Camilla Broe havde et kortvarigt forhold til en mand, der var præget af vold. Hun kom ud af dette forhold hurtigt, og fik stabile forhold i USA. Da hun flytter til Danmark i 2001 bor hun med sin datter og har en ledende stilling som regnskabsleder i en dansk virksomhed. Hun har i dag en 10 årig datter, og retten lægger til grund at hun har levet et helt almindeligt liv som enlig mor i de sidste 8-9 år. Dette er landsretten også enig i, så dette er ikke udtryk for min holdning.

Det springende punkt er imidlertid om dette så vejer tungere end USAs interesse i udlevering.

Dette mente byretten, landsretten mente det ikke.

En faktor i dette er at USA i 2000 laver anklageskrift mod hovedmændene i sagen og gennemfører en sag mod disse.

Først i 2003 laver de anklageskrift mod camilla broe, og først ultimo 2007 anmoder de om udlevering. USA havde fra 2002 haft mulighed for at anmode om udlevering da loven blev lavet om her.

5) Mht. det som er skrevet om at hun skulle være flygtet fra USA er det også vigtigt at denne diskussion foregår på det faktiske korrekte grundlag.

Der laves anklageskrift mod hovedmændene i sagen i år 2000. Camille Broe bor i USA på dette tidspunkt og der er ikke anklageskrift mod hende.

Anklagemyndigheden retter henvendelse til hende i 2001 hvor der afholdes et møde.

Hun bliver herefter i USA i ca. et år, hvor hendes advokat gentagne gange retter henvendelse til de amerikanske myndigheder for at høre om der der kommer en sag eller ej, men får ikke noget svar herpå. Advokaten har udtalt at han ikke på det tidspunkt var klar over at man forsatte efterforskningen mod camilla broe.

Året efter i 2002 rejser camilla broe til Danmark, sammen med sin far og søster. Hun bosætter sig under eget navn og med registeret folkeregisteradresse.

Der er ikke lavet et anklageskrift imod hende, idet dette først kommer i 2003, og hun er ikke efterlyst eller ligende. Hun svarer senere på nogle spørgsmål fra den amerikanske anklager på email. Dette er de faktiske omstændigheder.

Jeg har fuld forståelse for alle bemærkningerne om at man skal stå til ansvar osv. Det er vi på ingen måde uenige om. Men det er jo ikke sådan at bare fordi man er sigtet for en forbrydelse der er alvorlig at man så kan se stort på alle retssikkerhedsgarantier, der jo netop er opsatte for at undgå at uskyldige bliver dømt. Det afgørende i nærværende situation er om man vil udlevere en dansk statsborger under de omstændigheder der er skitseret overfor. Altså, hvilke krav vil vi stille til et andet land som kommer og beder om at få en af vores borgere udleveres.

Mht. konsekvenserne af en udlevering er det korrekt at når en sag er afsluttet i USA skal hun sendes tilbage til Danmark fsv. muligt indenfor 6 måneder. USA har dog udtrykkeligt sagt at der kan gå længere tid. En straf vil blive konverteret til danske forhold.

Der er imidlertid efter min opfattelse 2 problemstillinger i det:

1) Vidnerne i sagen er folk som har indgået plea bargain aftaler. De er hovedsagligt ikke fra USA, men fra Europa og sydamerika. Det er efter min opfattelse umuligt at få indhentet disse vidner. Såfremt Camille Broe nægter sig skyldig i USA vil det tvinge USA til at gennemføre en egentligt sag imod hende, hvad der sjældent sker i USA hvor over 90% af alle sager sluttes som tilståelsessager. Dette vil med sikkerhed tage årevis, hvilken opfattelse deles af den amerikanske advokat vi har brugt som sparringspartner under sagen.

2) Der er amerikansk ret man så skal dømmes efter. Det er et system som ikke minder om det danske. Vi er undergivet den europæiske menneskerettighedskonvention der bla. giver en tiltalt ret til at afhøre vidner først imod ham, således at man ikke kan dømmes på forklaringer afgivet af andre uden man har haft lejlighed til at afhøre disse. Sådan er det ikke i USA.

Grunden til at de fleste sager i USA afgøres som tilståelsessager er at det er utroligt langvarigt at gennemføre sagerne der, og strafferammerne er meget hårde, og hvis man ikke tilstår står man med en risiko for at få en meget høj straf.

Et virkeligt eksempel jeg har fra en anden sag er følgende: En person er sigtet for en forbrydelse. Han får tilbuddet om at tilstå og få 3 års fængsel.

Alternativt kan han køre sagen. Han skal så sidde varetægtsfængslet i 1.5-2 år og de vil nedlægge påstand om en straf på 18 års fængsel.

En naturlig risiko vurdering gør at man så tilstår. Men er løsladt på nogenlunde samme tid som hvis man kørte sagen, og man fjerner procesrisikoen for at blive dømt.

Efter min opfattelse kan camilla broe ikke sidde og vente i årevis på en dom, hun er pisket til at tilstå for at kunne komme tilbage til Danmark og sin datter hurtigst muligt.

Og for at undgå enhver tvivl kan Danmark sagtens selv gennemføre sagen. Der er hjemmel hertil. Det gør man b.la. med en større esctacy sag fra Århus som skal køre til august efter begæring af den amerikanske anklagemyndighed.

(http://dindebat.dk/kultur-samfund/652728-dansk-kvinde-udleveret-til-usa-11.html#post17040024 )