Amerikanerne snød Camilla Broe (eb.dk, 5. Sept. 2009)
Posted by admin on september 5th, 2009Camilla Broe er muligvis udleveret til USA på et forkert grundlag.
17:56 – 05. sep. 2009 | Jakob Rohde-Brøndum, Carsten Norton
Anklageren i Miami har i sidste øjeblik ændret i anklageskriftet mod Camilla Broe og tiltalt hende for flere forhold – dog siger et notat, at Camilla Broe ikke vil blive retsforfulgt efter de tre første forhold
Anklagemyndigheden i Miami har ført de danske myndigheder bag lyset. Det mener Camilla Broes danske forsvarer Michael Juul Eriksen.
Amerikanerne har i sidste øjeblik lavet et nyt anklageskrift, der ifølge Michael Juul Eriksen strider mod den udleveringsaftale, som det danske justitsministerium ellers har indgået med amerikanerne.
Camilla Broe var oprindelig tiltalt for tre forhold – bl.a. konspiration – der slet ikke er strafbare efter dansk lov, og som man derfor heller ikke må udlevere hende på. De punkter lovede amerikanerne at fjerne, men det er ikke sket.
I stedet for at følge udleveringsaftalen og fjerne de tre punkter har amerikanerne lagt 11 punkter oven i de tre oprindelige.
- Det her er rystende og helt uhørt, siger Michael Juul Eriksen ifølge Ritzau.
Det udvidede anklageskrift betyder, at Camilla Broe er tiltalt for narkosmugling fra 1995 og frem til 2001. Det betyder, at den amerikanske anklager også mener, at Camilla Broe smuglede ecstasypiller i årene før og efter hun havde et forhold til sin narkodømte kæreste.
Et notat vedhæftet anklageskriftet, som Ritzau har fået indsigt i, viser dog, at frygten for de tre anklagepunkter er overdrevet.
Af notatet fremgår det, at Danmark har betinget sig, at Camilla Broe ikke vil blive retsforfulgt for punkterne et, to og tre i anklageskriftet, og det vil amerikanerne rette sig efter.
- Med dette notat, kundgør USA, at den anklagede i overensstemmelse med aftalen med Danmark kun vil blive forsøgt dømt og straffet for punkterne 4 til 14 i anklageskriftet, står der.
De 11 punkter, som Camilla Broe i stedet vil blive retsforfulgt for, er med en enkelt undtagelse alle anklager om indsmugling af ecstasy. Det sidste punkt handler om salg af ecstasyen.
Trods denne afklaring fastholder Michael Juul Eriksen sin skepsis over for det nye anklageskrift.
- Det er stadig et problem, at punkterne 1,2 og 3 står i anklageskriftet, for anklageren vil bruge det til at sige, at sagen ikke er forældet, hvad den er, siger han og fortsætter:
- De tre punkter handler om forbrydelser begået frem til år 2000, mens det seneste af de 11 punkter, hun reelt bliver tiltalt for er dateret i februar 1998.
På den måde vil anklageren i USA ifølge Juul Eriksen argumentere for, at selvom narkokriminalitet forældes efter fem år, så er anklageskriftet fra marts 2003 stadig gangbart, fordi der jo stadig står år 2000 i anklageskriftet.
Camilla Broe opholder sig lige nu i Federal Detention Center i Miami. Ifølge ekstrabladet.dk’s reporter i Miami har hun ikke haft kontakt til nogen, siden hun ankom i går, og hun får først mulighed for at tale med sin amerikanske forsvarer på mandag.
Ifølge de amerikanske regler kan Camilla Broe først tale med sin familie om en uge, og først efter 14 dage kan hun muligvis få besøg.
http://ekstrabladet.dk/112/article1217431.ece
Tags: anklageskrift, camilla broe, udlevering
Mange tak for uddybningen af det nye anklageskrift, men jeg vil da give Eriksen ret i at Camilla er udleveret under falske forudsætninger. Det er da yderst uheldigt at hun pludselig bliver påduttet at hun skulle have startet med at smugle fra 1995. Men amerikanerne er nok gode til at finde på “små overraskelser”.
Har kigget lidt på anklageskriftet. Hvis forældelsesfristen gælder, og punkterne skal tages enkeltvis, så må der være mange der falder fra automatisk. Aner jo ikke helt, hvordan de tænker derovre, men krydser fingre og håber det bedste.
jeg vil hermed udrtykke min helhjertede støtte til Camilla Broe.
Jeg er ganske forundret og forarget over, at man fra danske domstoles side laver sådanne svinestreger og det giver mig bestemt ikke nogen tryghed ved dansk retspleje. Hun er, såvidt jeg har forstået, givet i hænderne på et land, som jeg ihvertfald er helt overbevist om, ikke tager loven højtideligt. Når man mener, man har en mistænkt, vil man gøre alt for at få vedkommende dømt – uanset hvordan man skaffer “beviser”. Det burde man fra vore domstole vide og de burde da også tage afstand fra sligt. I stedet vælger man at udlevere en dansk statsborger – uden et eneste bevis. Hvordan kan det nu lade sig gøre? Uden beviser, uden anklageskrift? Og forbeholdet der skulle sikre imod vold og nedværdigende behandling? Hvad mener man med nedværdigende behandling? Måske at blive ført ind i retssalen med lænke mellem benene så man næsten ikke kan gå? og hvis man kan, så med en latterlig gangart! Og hvad mener man om studehandler? Og kan man nu også stole på, at der ikke vil blive begået vold imod hende – Hverken fysisk eller psykisk? Har man sendt nogen med derover for at sikre, at disse ting bliver overholdt? Og så er der lige en ting, som jeg bed mærke i: I et interwiew i TV sagde Tom Behnke, at der nu var en MULIGHED for at udlevere hende. Det er da temmelig afslørende!!! Det minder jo om et lille barn, der har fået et par nye gummistøvler og med længsel håber på, at der vil komme regn, så gummistøvlerne kan blive prøvet. Men her er der ikke lige tale om et barn, men om de mennesker som skal regere over os og som også foventes at yde den danske befolning den beskyttelse, den har krav på. Jeg håber, der vil blive en sag desangående. Jeg er ihvertfald alvorligt forarget!
Med venlig hilsen – og ønsket om alt muligt held og lykke
Arni Storustovu
Med venlig hilsen og held og l
Når jeg tænker på alle de uskyldige unge vi modtager til udpumpning, og hvor nogen dør uden nogensinde at have levet, har jeg svært ved at hidse mig op over denne sag.
Jeg håber hun er helt uskyldig. Men er hun ikke det ser jeg hendes prolemer som ekstremt mild i forhold til ofrene for narko.
“Når jeg tænker på alle de uskyldige unge vi modtager til udpumpning, og hvor nogen dør uden nogensinde at have levet, har jeg svært ved at hidse mig op over denne sag.”
Ja pillerne er jo proppet ned i halsen på dem.
Var der ikke nogen der slugte de piller, så var der heller ikke behov for at sælge dem. Derfor er hver enkelt borger selv ansvarlig. Ret beset har det vist heller ikke noget som helst at gøre med den her sag.